3D-print er et fænomen opfundet i 1980'erne, men som har udviklet sig hurtigt igennem årene, og er i dag tæt på at blive en ting man kan have i hjemmet eller på kontoret.
Additiv fremstilling, eller 3D printning, er en proces hvor du går ind og fremstiller et tredimensionelt og solidt objekt, af hvilken som helst form, ud fra en digital model. Denne 3D printning opnår man ved at bruge en additiv proces, hvor gentagende lag af materiale, som plastik eller metal, er lagt ned i forskellige former. 3D printning er også anset for at være meget forskellig fra den typiske bearbejdningsteknik, hvilket hovedsageligt går ud på at fjerne materiale, for eksempel ved at skære eller bore i pågældende genstand, altså subtraktive processer.
Ud fra denne metode kan en designer lave en prototype direkte fra det billede han har på skærmen. Denne teknologi kaldes stereolitografi, eller som før nævnt, tredimensionalt print. Denne teknologi kan gå hen og ændre den moderne tankegang og kreativitet, og kan have potentiale til at gå hen og blive en tredje industriel revolution. Det der gør, at dette fænomen kan gå hen og blive af så enorm succes er, at det er noget som forbrugeren selv har fuldstændig kontrol over, for eksempel at lave et stykke legetøj til ens barn - oveni købet ét man selv har designet.
Det, at man kan producere i sit hjem og/eller i sin virksomhed, både med de ansatte man har ved hånden, og lokalt, er med til at gøre vejen fra varens produktion og frem til forbrugeren betydeligt kortere. De vestlige lande ville derfor kunne hive produktionen tilbage fra fjernøsten. En del af den produktion man har sat i østen, ville man kunne rykke tilbage fra østen og gøre lokalt, fordi man ikke længere behøver at have den her masseproduktion, da man kan gøre det herhjemme ved hjælp af 3D print. Man ville her kunne fremstille 3D-printningsfabrikker, og bestille et skræddersyet produkt fra internettet, give fabrikken besked om bestillingen og få det produceret direkte til sig. Dette ville på sigt spare en stor sum penge i transport verden rundt.