SEO teknikker kan inddeles i to større kategorier; White Hat og Black Hat. Teknikkerne defineres efter om søgemaskinerne kan godkende den metode arbejdet er blevet gjort efter. White Hat teknikker har tendens til at producere langsigtede resultater i søgemaskinerne, mens Black Hat teknikkerne producerer meget hurtige samt unaturlige resultater. Resultater foretaget med Black Hat teknikker ender som regel med at hjemmesiden bliver ekskluderet fra søgemaskinernes indeks.
Når en bestemt metode er kategoriseret som White Hat, betyder det at den overholder de retningslinier der er udfærdiget af søgemaskinen. Man kan lidt firkantet sige at White Hat søgemaskineoptimering går ud på at producere indhold for brugernes skyld, hvor Black Hat derimod producerer indhold for søgemaskinernes skyld, altså for at manipulere hjemmesidens placering i søgemaskinen. De mest anvendte White Hat SEO teknikker er: at producere kvalitets indhold, at anvende korrekte nøgleord, anvende korrekte metabeskrivelser, samt skabe indgående links af høj kvalitet.
Black hat SEO forsøger at bedrage søgemaskinen ved at påstå at hjemmesiden er mere relevant end den egentlig er. Det kan bl.a. gøres ved at place text og links skjult på hjemmesider, og vise én ting til brugeren men en anden ting til søgemaskinen.
Når søgemaskiner opdager at der er brugt Black Hat teknikker, bliver siden straffet ved enten af få reduceret sin placering eller helt at blive fjernet fra indekset i søgemaskinen. Dette kan ske manuelt af medarbejdere eller automatisk af søgemaskinens robot algoritmer.
De mest andvendte Black Hat teknikker er: at skjule indhold på siden så det er søgemaskinen istedet for brugeren der ser det, presse alt for mange nøgleord ind på siden, og anvende gateway sider hvis eneste formål er at tiltrække brugere og med det samme sende dem videre til en anden side.
Når man arbejder med et SEO firma er det vigtigt at gøre sig klart, præcis hvilke SEO metoder pågældende SEO firma benytter. Det kan i sidste ende være en selv der hænger på konsekvenserne af en eventuel Black Hat SEO strategi. Efter at være blevet udelukket fra søgemaskinerne kan det tage måneder eller måske år at opnå den samme placering i søgemaskinen igen.