Når du skal ud og købe boksehandsker, så er det vigtigt, at du har styr på terminologien. Man kan nemlig overordnet skildre mellem almindelige boksehandsker og sandsækhandsker.
Selvom begge typer går under kategorien boksehandsker, så er formålene forskellige.
Boksehandsker anvendes til kamp
Almindelige boksehandsker anvendes til kamp (sparring) og er derfor ekstra polstret - både af hensyn til dig selv og til din modstander. Kamphandskerne vil derfor være betydelig tungere på grund af polstringen - og fås primært i rød og blå, da de to farver er de eneste godkendte farver til turneringer.
Sandsækhandsker til fitness
I forhold til almindelige boksehandsker, så er sandsækhandsker mindre, tyndere og lettere. Formålet er udelukkende at beskytte dine knoer og håndled, når du bokser på sandsække, og disse må derfor ikke bruges til sparring, da polstringen slet ikke er tyk nok. Man kan derfor risikere, at gøre alvorlige skader på din modstander.
De bedste mærker indenfor boksning
Der findes mange forskellige mærker indenfor bokseudstyr, hvor TOP TEN, Adidas, Greenhill, Everlast og Hayashi er de mest populære. Det er vigtigt, at du kigger på mærket inden du køber handsker, da handskerne kan variere meget mærkerne imellem, og ofte har boksere bestemte præferencer.
Hvis du har ambitioner om at stille op til officielle bokserkampe, så skal du være opmærksom på, at boksehandskerne skal være godkendte af AIBA før, at de må bruges til kampe. Det er kun bestemte mærker, der er godkendt af AIBA - på nuværende tidspunkt er det TOP TEN, Adias og Everlast.
Om en boksehandske er godkendt eller ej er kun relevant, hvis du er amatør- eller professionel kampbokser.