Calvin Klein glæder og gløder
Det er så skønt. At have Calvin Klein gemt under mine vinterklæder. Bare tanken om farverne giver mig glæde -og glød.
Jeg er bare ikke det helt store vintermenneske. Og så er det jo trist at bo i et land, hvor otte måneder ud af årets tolv mere eller mindre kun byder på kulde og grå toner. Vinter, efterår og forår. De minder alt for meget om hinanden. Jeg er en af dem, der ikke forstår at værdsætte det, som alle andre herhjemme synes at sætte stor pris på. Årstidernes skiften. Vinterens tindrende kulde, sneen, der daler og så videre. Foråret med blomsterne, der begunder at titte frem fra den beskidte sne og de få dage, hvor der rent faktisk er varmt nok til at man kan pakke sig ind i sin dyne og sætte sig i en tiltrængt solskinsstråle. Eller efteråret med de smukke farver på træerne. Inden bladene helt falder af og efterlader de nøgne træer.
Gråt i gråt
Nope. Jeg synes det er gråt i gråt. Fatter simpelthen ikke charmen i det der. Vanvid, hvis I spørger mig. Eller bare selvbedrageri. Det må være det. Der er da ikke noget sjovt ved at gå og fryse r.... ud af bukserne. Det er trist. I otte måneder. Hvorfor gør man ikke noget ved det. Der er jo andre dele af verden, hvor man kan have shorts på hver dag -og endda svede lidt i mens. Jeg ville elske det. Tænk sig at kunne vågne op hver dag til strålende solskin og varme! Og få farve i kinderne af sol og ikke af kulden, der bider. Det ville jeg elske! Spørgsmålet er bare, hvad skulle man lave? Er ikke sikker på at der er brug for særlig mange matematik lærere under solens varmende stråler i syden. Altså en dansk talende matematik lærer. Med tre års erfaring fra en folkeskole i Sønderjylland...
Palme søges
Der er nok ikke så mange dansksprogede skoler under palmerne. Desværre. Jeg ville elske at ligge på stranden i mine nydelige Calvin Klein trusser, der sagtens kan gøre sig som bikini, hvis I spørger mig. Ligge der i skyggen af en palme med en kokosnød fyldt med kølig MaiThai. Gerne med en lækker mørklødet mandsperson ved min side. Som selvfølgelig slet ikke kunne holde sine fingre fra mig. En let masseren på ryggen og kilden ved lænden. Sådan skulle det være. Og ikke som det er nu, hvor jeg sidder inden døre og kun kan lune mig ved skæret fra computeren og farverne på trusserne, som jeg ved gemmer sig under mine uldne strømpebukser.
Har faktisk en veninde, som stak af fra kulden. Det burde jeg også gøre. Og hvis hun kunne, så kan jeg vel også! Ved ikke helt, hvad det er hun laver. Men jeg tror måske det har noget med nettet at gøre. Selvom hun var sygeplejerske i Danmark. Bliver helt misundelig ved tanken om at hun vågner op hver dag i hendes lille hytte i junglen. I Thailand. Der er godt nok ingen strand, men til gengæld er der varmt. Hun sender ofte updates fra det varme liv i syden, hvor hun mæsker sig i solens stråler året rundt. Hvis en sygeplejerske kan få job i Thailand, så kan jeg vel også.
Calvin Klein... Bare alt var lige så farverigt
Måske man lige skulle man lige smutte en lille tur ind på Supersaver og tjekke flybilletter. Tænk, hvis der lige var en billig billet. Så ville jeg være den der var smuttet. Lige med det samme! Og så kunne jeg slippe for at sidde her og brokke mig over kulden. Og have min største og eneste trøst i mine farvestrålende Calvin Klein hipsters.
Det er så skønt. At have Calvin Klein gemt under mine vinterklæder. Bare tanken om farverne giver mig glæde -og glød.
Jeg er bare ikke det helt store vintermenneske. Og så er det jo trist at bo i et land, hvor otte måneder ud af årets tolv mere eller mindre kun byder på kulde og grå toner. Vinter, efterår og forår. De minder alt for meget om hinanden. Jeg er en af dem, der ikke forstår at værdsætte det, som alle andre herhjemme synes at sætte stor pris på. Årstidernes skiften. Vinterens tindrende kulde, sneen, der daler og så videre. Foråret med blomsterne, der begunder at titte frem fra den beskidte sne og de få dage, hvor der rent faktisk er varmt nok til at man kan pakke sig ind i sin dyne og sætte sig i en tiltrængt solskinsstråle. Eller efteråret med de smukke farver på træerne. Inden bladene helt falder af og efterlader de nøgne træer.
Gråt i gråt
Nope. Jeg synes det er gråt i gråt. Fatter simpelthen ikke charmen i det der. Vanvid, hvis I spørger mig. Eller bare selvbedrageri. Det må være det. Der er da ikke noget sjovt ved at gå og fryse r.... ud af bukserne. Det er trist. I otte måneder. Hvorfor gør man ikke noget ved det. Der er jo andre dele af verden, hvor man kan have shorts på hver dag -og endda svede lidt i mens. Jeg ville elske det. Tænk sig at kunne vågne op hver dag til strålende solskin og varme! Og få farve i kinderne af sol og ikke af kulden, der bider. Det ville jeg elske! Spørgsmålet er bare, hvad skulle man lave? Er ikke sikker på at der er brug for særlig mange matematik lærere under solens varmende stråler i syden. Altså en dansk talende matematik lærer. Med tre års erfaring fra en folkeskole i Sønderjylland...
Palme søges
Der er nok ikke så mange dansksprogede skoler under palmerne. Desværre. Jeg ville elske at ligge på stranden i mine nydelige Calvin Klein trusser, der sagtens kan gøre sig som bikini, hvis I spørger mig. Ligge der i skyggen af en palme med en kokosnød fyldt med kølig MaiThai. Gerne med en lækker mørklødet mandsperson ved min side. Som selvfølgelig slet ikke kunne holde sine fingre fra mig. En let masseren på ryggen og kilden ved lænden. Sådan skulle det være. Og ikke som det er nu, hvor jeg sidder inden døre og kun kan lune mig ved skæret fra computeren og farverne på trusserne, som jeg ved gemmer sig under mine uldne strømpebukser.
Har faktisk en veninde, som stak af fra kulden. Det burde jeg også gøre. Og hvis hun kunne, så kan jeg vel også! Ved ikke helt, hvad det er hun laver. Men jeg tror måske det har noget med nettet at gøre. Selvom hun var sygeplejerske i Danmark. Bliver helt misundelig ved tanken om at hun vågner op hver dag i hendes lille hytte i junglen. I Thailand. Der er godt nok ingen strand, men til gengæld er der varmt. Hun sender ofte updates fra det varme liv i syden, hvor hun mæsker sig i solens stråler året rundt. Hvis en sygeplejerske kan få job i Thailand, så kan jeg vel også.
Calvin Klein... Bare alt var lige så farverigt
Måske man lige skulle man lige smutte en lille tur ind på Supersaver og tjekke flybilletter. Tænk, hvis der lige var en billig billet. Så ville jeg være den der var smuttet. Lige med det samme! Og så kunne jeg slippe for at sidde her og brokke mig over kulden. Og have min største og eneste trøst i mine farvestrålende Calvin Klein hipsters.