////

Kort om kabaler - hvordan lægger man en kabale

En kabale er for det meste kun beregnet for 1 person, men der findes dog kabaler som kan spilles af 2 personer. De mest kendte kabale-typer er henholdsvis 7-kabale, Kongekabale, Edderkop kabale, Pyramide, Klondike og Napoleon. Udover overstående kabale-typer, så findes der altså et hav af andre kabaler.

Det gælder om at "gøre bordet rent"

Kort fortalt, så handler det altså om at man i starten af en kabale lægger kortene ud i mønstre, systemer eller i rækkefølge - alt efter hvilken kabale der er tale om naturligvis. Når kortene er lagt ud, så gæder det altså om at samle kortene ind iflg. de regler der nu end måtte være. I mange kabaler gælder det om at sortere kortene først, for derefter at samle dem ind.

Lad os tage spillet 7-kabale som eksempel

Når det kommer til det fantastiske spil 7-kabale, så gælder det her om at sortere alle kortene i skiftevis rød/sort eller sort/rød, for derefter at samle dem i hver deres kulør.

I 7-kabale blander man alle kortene, og lægger dem ud i 7 bunker. I 1. bunke skal der være ét kort, i 2. bunke skal der være to kort, og sådan øges det til vi rammer 7. bunke, hvori der altså skal ligge syv kort. Alle kort skal lægge med bagsiden op ad. Når alle bunkerne er lagt, vender man det sidstlagte kort, således at det altså vender med forsien op ad.

Resterende kort bruges senere i spillet, når du ikke kan lave flere træk med de kort det ligger på bordet. Det gælder nu om at du skal sortere kortene. Alle esser du støder på tager du til siden, og lægger ved siden af hinanden. Lad os antage at du vender hjerter es - så tager du det til siden. Det vil sige at når du så støder på hjerter 2, så kan du lægge hjerter 2 ovenpå esset, og sådan fortsætter du med 3, 4, 5 osv. til du rammr kongen, som altså er det sidste kort.

Når der skal sorteres, så lægger du sort på rød, eller rød på sort. Det vil sige at hvis det ligger en hjerter 5 på bordet(rød), så kan du oven på denne lægge spar 4(sort) eller klør 4(sort). Det er vigtigt at du holder dem i talrækkefølge, og skiftevis sort/rød eller rød/sort.

Når du ikke kan bruge flere kort på bordet, så er det du bruger de resterende kort, som ligger i en bunke et sted, og vender disse. Du kan vende mellem 1 og 3 kort af gangen - alt efter hvor svært du ønsker at spille din 7-kabale.

Når bordet er ryddet, og alle kortene ligger i 4 bunker til sidst - samlet i hver sin kulør - så er kabalen løst, og du har vundet spillet.

God fornøjelse med din kabale.

Baggrund

Mit navn er Morten Madsen, og je/re mig for lidt af hvert - herunder kabaler.

//////

Tags: 7kabale, 7-kabale, 7 kabale, kabaler, kabale, spil, kortspil

Referer denne artikel:

APA style: Morten (07 Nov 2012). Kort om kabaler - hvordan lægger man en kabale fra Samling af fag-artikler. Fundet 08 Jan 2020, på http://www.fag-artikler.dk/artikel/kort-om-kabaler-hvordan-laegger-man-en-kabale-594/

Harvard style: Morten (2012) Kort om kabaler - hvordan lægger man en kabale [online] Tilgængelig via: http://www.fag-artikler.dk/artikel/kort-om-kabaler-hvordan-laegger-man-en-kabale-594/ Accessed 08 Jan 2020

MLA style: Morten. "Kort om kabaler - hvordan lægger man en kabale" Samling af fag-artikler 07 Nov 2012. far-artikler.dk. 08 Jan 2020. < http://www.fag-artikler.dk/artikel/kort-om-kabaler-hvordan-laegger-man-en-kabale-594/>