Hvis du spiller golf, så kan du vidst godt være enig med mig i, at golf er en dyr sport. Det er ikke en rigmandssport, som det ellers har ryg for, men det er stadig en dyr sport, ingen tvivl om det.
Skal man først ud og have sig et ordentligt golf-sæt, så løber det hurtigt op i nogle tusinde. Bagefter skal man så også have en golfbag, fordi der skal selvfølgelig være noget man kan hive køllerne rundt i på banen. En bag koster hurtigt en 500-lap.
Dernæst kommer så golftøjet. Man kan selvfølgelig starte med at bruge sit sportstøj, men på sigt vil man nok gerne over og have noget golftøj, da det bare er mere behageligt at have på.
Så kommer vi til søboldene, lakeballs eller de brugte golfbolde - ja, kært barn mange navne. Du kan selvfølgelig også købe helt nye golfbolde, men det vil jeg nu ikke anbefale dig. For det første så er boldene ret dyre, og det medvirker så at du ikke får prøvet så mange slags.
Hvis du i stedet for finder et godt tilbud på lakeballs fra søerne, så kan du for det første prøve flere forskellige bolde af, og når du så er ude på banen de første gange, og får skudt en masse bolde væk, så ærger du dig slet heller ikke lige så meget.
Der er selvfølgelig en forskel på at spille med brugte golfbolde og nye golfbolde, men som amatør der vil du næsten ikke kunne mærke forskellen. Forskellen er simpelthen for lille til, at du som amatør kan mærke den. Det er klart at spiller man med en eller anden 2. Sorterings bold, med masser af ridser og hakker så kan det tydeligt mærkes, men er det en søbold i okay kvalitet, så vil du højst sandsynligt ikke kunne mærke forskel.