Indholdsfortegnelse.
1. Hvorfor skrive om dette?
2. Hvem er de lidende?
3. Hvad er det nye?
4. Hvor er vi i Danmark nu?
5. Hvad er muligt i dag?
1. Hvorfor skrive om dette emne?
Det er ikke nemt at bringe hjælp til alle de mennesker, der kan have gavn af hjælp!
Det er svært at kommunikere til alle, der er mange budgetmæssige begrænsninger for hjælp, men så er der også er uhyre stor træghed i det danske samfund mod at acceptere nye teorier, nye metoder og nye apparater fra udlandet i sundhedssektoren.
Kommunikationen er svær, fordi den styres i høj grad af de etablerede systemer og annoncer der virkelig batter, koster mange penge.
Trægheden i accept af nye forhold ligger meget dybere i danskerne end i mange andre folkeslag; især er amerikanerne hurtige til at prøve og acceptere nye teorier, nye metoder og nye apparater. Derfor har man en generel forståelse i Danmark, der siger, at nye ting kan fås i Danmark ca. 20 år efter de kom på markedet i USA og 10 år efter England.
Denne forskel i tid er meget bremsende og kostbar for Danmark i forhold til den mulige hurtigere udvikling og især i en globaliseret verden. Andre lande har ikke lyst eller tid til at vente på danskernes tempo. Mange muligheder går derfor tabt her.
2. Hvem er de lidende danskere?
Ja, her tænkes på mennesker der i det daglige kæmper med kroniske sygdomme, med smertefulde tilstande, med sår der dårlig vil heles og meget mere.
Det er sådan, at mange ved kroniske sygdomme tænker på lidelser, der aldrig kan blive mindre, oftest værre. Men sådan behøver det slet ikke at være!
Smerter i ryg og nakke, hænder og fødder er hverdag for mange mennesker, og det er således, at mange mennesker kan få disse – ofte modbydelige – smerter reduceret betydeligt, endda nogle gange til helt at forsvinde.
Der er mennesker og dyr, som pådrager sig skader med grimme overflade- og dybe sår som resultat, der heles meget langsomt, men kan heles bedre og hurtigere.
Endelig er der mindre lidelser som seneskedebetændelse, bumser mm som i dag kan klares hurtigere og bedre end med de nuværende metoder.
Man kan da kalde smertefulde og handikappede personer for lidende, ikke sandt?
3. Hvad er det nye?
Forhistorien er lang og spændende. En række fysikere fandt ud af fra slutningen af 1800 tallet, at den gamle fysik ikke kunne beskrive alle forhold, især ikke efter Einstein og andre begyndte at eksperimentere med og beskrive kvantemekanikken. Atomer havde elektroner omkring kernen i cirkulære baner, og de kunne springe fra bane til bane og udløse energi.
En række biologer opdagede i 1900 tallet, at vore celler var meget mere kompliceret opbygget end man troede, med celler som indeholdt forskellige legemer med forskellige funktioner – f.eks. DNA til arveegenskaber – samt opdagede for ikke så
længe siden også et fint net af elektroniske kommunikationskanaler, der går igennem alle cellevægge og alle var forbundet. Ja, kanalerne går endda også gennem huden.
Medens de teoretiske videnskabsmænd og forskere arbejdede på livet løs, oftest under meget vanskelige forhold, så var der mere praktisk anlagte specialister tæt i deres fodspor, som søgte at udnytte den nye viden til gavn for mennesker og samtidig tjene penge på de nye opdagelser.
I 1960 blev et nyt apparat demonstreret i San Francisco, USA: Et laserapparat. Demonstrationen viste en laser stråle skære nogle barberblade tværs over.
Se det var noget mange mennesker kun se muligheder i, og verden kastede sig over mulighederne. Allerede 6 år senere begyndte man at behandle mennesker og dyr med laserlys. Siden er det gået stærkt på dette felt: Menneske hud behandles, tænder behandles, operationer foretages, alt med laserlys, og industrien skærer med største lethed tykke jernplader over med laserlys.
4. Hvor er vi i Danmark nu?
Når vi i denne artikel kun taler om de lidende danskere, så er der i Danmark en del laserklinikker, hvor godkendte apparater og godkendt personale hver dag behandler mange lidelser og der er mange tandlæger, der bruger laserlys i deres behandling. Men der er forbavsende få læger, som har fået et fortroligt forhold til mulighederne ved laserlys.
USA kører fremad med fuld fart, støttet af masser af penge til forskning og udvikling, og de har da også oprettet organisationer til at regulere alle opfindernes ”gode” idéer og foreninger til deres mange forskere.
Food and Drug Administration, FDA, godkendte i 2002 lasere til hjemmebrug!
Først udviklede man laser dioder med svag styrke til rødt og infrarødt laserlys, for nylig også til violet laserlys. FDA satte en grænse på 0,5 Watt som en maks. værdi for en hjemmelaser, OTC, ”over the counter” – over disken, altså i frit salg.
Da dette skete var der allerede mere end 3000 kliniske forsøg udført med laserlys og mange med lasere under 0,5 Watt i effekt. Disse lasere kaldes også kolde lasere, da de ikke kan brænde i hud eller væv.
Hvad kan disse lasere da? Jo, de kan behandle en masse lidelser.
Laser lys har kun én bølgelængde, det er derfor verdens reneste lys. Men laserlys sender fotoner af sted, masseløse klumper af energi. De kan trænge ind gennem huden og vævet og gennem vore cellemembraner. Så afleverer de deres energi til syge og raske celler og især de syge celler mærker dette, idet celleproduktionen af forskellige stoffer ændres til det normale, populært kaldes det, at de syge cellers hukommelse slettes eller bliver normal. Så øges blodgennemstrømningen i cellerne, DNA vokser hurtigere, hævelser forsvinder osv.
Der ligger et kæmpemæssig forskningsindsats bag denne viden.
Infrarødt laserlys kan trænge 10-12 cm inden for huden, rødt laserlys 2-3 cm indenfor huden, violet lys mindre.
Så vi skal altså på laserklinik for at få en gang fotoner ind i kroppen eller have fat i en hjemmelaser.
5. Hvad er muligt i dag?
Hvis du søger på internettet under ”hjemmelaser”, så får du omgående svar, nemlig dele af forfatterens hjemmeside: www.hjemmelaser.dk .
Her fortælles om laserlys, tekniske oplysninger og om hvilke lidelser, der kan nyde godt af laserlys. Naturligvis også om, hvordan man anskaffer sig sin hjemmelaser.
Der er så meget muligt i dag, hvis man vil, og lidt opfindsomhed skal der måske til, da hjemmelasere er ret dyre: Fælleskøb, foreningskøb eller rigmandskøb.
Verdens bedste hjemmelaser d.d. udsender patenteret blandingslys, infrarødt/rødt/violet, som med 110 forprogrammerede digitale indstillinger kan lindre mange smerter og meget mere. Den koster ca. kr. 27.000 med moms. Interesseret? Så se mere på hjemmesiden!