Tekst: Christian Vinther
Overgangsalderen er som tiodligere nævnt ingen sygdom som nævnt og skal selvføgelig heller ikke behandles som en sådan.
De kvinder der overvejer at tage imod lægens råd om en hormonbehandling, gør det ofte fordi de ikke tror, der findes andre løsninger.
Men det er en stor fejltagelse. Kvinderne skal vide, at de har et reelt valg og de bør gøre op med sig selv, om de vil løbe risikoen.
Overgangsalderen er ikke en sygdom, men en helt naturlig fase i enhver kvindes liv. Derfor skal den heller ikke behandles som en sygdom, selv om mange læger elsker at tage receptblokken frem og udskrive hormoner, når de sidder overfor en kvinde, der lider af nogle af de mange generende symptomer, der følger med denne uundgåelige fase i enhver kvindes liv.
Det kan være fristende for en ulykkelig kvinde, der oplever de værste sider af klimakteriet, som overgangsalderen også kaldes, at falde for den letteste løsning - hormoner.
Men inden en sådan beslutning skal tages, er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad det er der sker, når overgangsalderen sætter ind og ikke mindst sætter sig ind i, hvilke konsekvenser en hormonbehandling kan have og om, der findes andre muligheder. For det er absolut ikke omkostningsfrit at lade sig behandle med hormoner gennem længere tid. Tværtimod kan det føre til øget risiko for blodpropper og brystkræft.
Voldsomme symptomer
I menneskets hjerne sidder en lille kirtel, der styrer alle de øvrige kirtler og som kaldes hypofysen. Hypofysen laver alle de vigtige hormoner, som er vigtige for os alle - mænd som kvinder. Hypofysen hjælper blandt andet med til at frembringe et stoftskiftehormon. En anden kirtel, bugspytkirtlen laver insulin og kvindernes æggestokke laver de to kvindelige kønshormoner - østrogen og progesteron. Det er disse to hormoner, der bliver påvirket, når kvinder kommer i overgangsalderen.
En mindre del af kvinderne mærker ikke noget nævneværdigt til denne fase i deres liv. De undgår stort set de voldsomme symptomer som hedeture, hedestigninger, natlige svedeture, humørsvingninger, søvnproblemer og mangel på energi eller har kun få ubehag.
Men for en stor gruppe kvinder giver overgangsalderen anledning til nogle eller måske alle ovennævnte symptomer. Nogle påvirkes så meget, at det går ud over både familielivet og livskvaliteten.
Hvad sker der?
I begyndelsen af overgangsalderen bliver menstruationerne som regel uregelmæssige, hvilket skyldes, at æggene i æggestokkene er ved at slippe op. Ægløsningen fungerer ikke helt som før og danner derfor heller ikke progesteron som før. Progesteron dannes efter ægløsningen, og forbereder livmoderen på at modtage et befrugtet æg.
Det andet kvindelige kønshormon, østrogen, produceres et stykke tid efter overgangsalderen helt normalt. Men efterhånden ophører det også med at dannes.
Et udbredt fænomen hos kvinder, der nærmer sig klimakteriet, som man også kalder overgangsalderen, er at menstruationerne bliver kraftigere. Mange har den misforståede opfattelse, at menstruationerne bliver svagere.
Knogleskørhed, rynker og tørhed
Et andet udbredt fænomen er, at knoglerne bliver skøre, fordi de bliver vedligeholdt af østrogenet. Jo tidligere overgangsalderen sætter ind, jo større er risikoen for knogleskørhed, som også kaldes osteoporose.
Inden overgangsalderen er kvinder godt beskyttede mod hjerte-karsygdomme, men når østrogenet slipper op, øges risikoen for højt blodtryk samt blodpropper i hjertet og i hjernen. Det skyldes blandt andet, at kolesterolmængden stiger, hvorved risikoen for, at der sætter sig kalk i blodkarrene øges.
Også huden ændres i overgangsalderen. Der kommer flere rynker og huden bliver mindre smidig. Håret er også udsat for overgangsalderens symptomer, og nogle kvinder begynder at tabe noget af deres hårpragt både på hovedet, men også omkring kønsdelene.
Slimhinderne er især udsat i overgangsalderen i skede og i blæren. De mister deres smidighed, fugtighed og det giver store problemer som svie, kløe, problemer ved samleje, betændelse i urinvejene og inkontinens.
Hvornår indtræder overgangsalderen?
Det er forskelligt, hvornår overgangsalderen indtræder. Nogle oplever det allerede i 20érne, men det er sjældent. Andre igen må vente, indtil de er i 60´erne. Gennemsnitalderen for sidste menstruation, også kaldet menopausen, er i Danmark 50 år. Eksperterne er enige om, at der skal gå gå et år uden menstruation, før man kan sige, at det er helt ovre.
Lige så svært som at sige, hvornår overgangsalderen indtræder, lige så svært er det at sætte eksakte tal på, hvor længe den varer. Mange må dog døje i årevis med nedsat livskvalitet til følge.
Hormonbehandling kan være fatal
Problemet med hormonbehandling er som nævnt, at den kan have fatale bivirkninger på grund af den forøgede risiko for blodpropper og brystkræft. En anden og ikke så kendt bivirkning er, at når kvinden ophører med hormonbehandlingen er hun lige så ilde stedt som før, hun påbegyndte behandlingen. Hun vender tilbage til det stadium af overgangsalderen, hun befandt sig på, da hun påbegyndte hormonbehandlingen. Derved bliver det let til en livslang medicinering, der i mange tilfælde i stedet for at give kvinden et langt og indholdsrigt liv, forkorter hendes liv.
Naturmidler og kosttilskud
Men der findes en anden løsning på overgangsalderens generende symptomer. Naturprodukter er erfaringsmæssigt med til at give mange kvinder en forøget livskvalitet i overgangsalderen, fordi de på helt naturlig vis går ind og påvirker de processer i kroppen, der er årsag til de belastende symptomer. Et enkelt af disse produkter hedder Femital og samtidigt med, at det lindrer de generende symptomer, tilfører det - som det kosttilskud det også er - kroppen livsvigtige proteiner, vitaminer, mineraler og aminosyrer, som kvinder i overgangsalderen som regel er i underskud af.
Et frit valg
Femital har især vist sig af være effektiv overfor hedestigninger, natlige svedeture, humørsvingninger og træthed. Femital har ingen kendte bivirkninger og er hverken tilsat farvestoffer, bindemidler, farvestoffer eller andre tilsætningsstoffer.
Ganske vist fjerner hormonbehandlingen de ubehagelige symptomer, men de vender som tidligere nævnt tilbage, når behandlingen ophører. Sammen med den forøgede risiko for at dø for tidligt på grund af en blodprop i hjertet eller af brystkræft må dette være fakta, som kvinden må tage med i betragtning, når hun beslutter sig for, hvad hun vælger at gøre for at blive symptomerne kvit.
Mange vælger da også - hvis de ved, at der er alternativer til hormonbehandlingen - som første valg den alternative løsning, mens andre igen påbegynder en hormonbehandling, som de siden afbryder - netop på grund af risikoen for blodpropper og kræft.
Langt de fleste af disse kvinder, vælger som erstatning den alternative løsning, som de kan tage daglig i resten af deres liv uden bivirkninger eller risiko for et kortere liv.
Det vigtige for enhver kvinde i overgangsalderen er, at hun føler, hun har flere muligheder og dermed et frit valg til hvordan klimakteriet skal håndteres.