På jagt efter den perfekte parfume

Din kollega har lige anbefalet en parfume, og ja… Den dufter da rigtig godt. Men at en parfume dufter godt på din kollega, betyder ikke nødvendigvis, at det er den rette duft for dig. Når du skal på jagt efter den perfekte parfume, er det nemlig vigtigt at du selv prøver dig frem.

 

Parfume dufter forskelligt på mennesker

Når du er på udkig efter den rette duft, er det vigtigt at du ikke blot går efter de dufte som din veninde eller ven har anbefalet. Parfumer dufter nemlig forskelligt på mennesker, og det er derfor ikke sikkert, at duften er ligeså god på dig. Hvis du skal finde den perfekte parfume til dig, må du derfor selv ud og prøve parfumen, så du kan afgøre om det er en duft for dig.

Hvordan parfumen dufter på dig, afhænger af din hudtype. Din hudtype er baseret på en individuel kemisk sammensætning, som du har fået på grund af dine gener, men også af den måde du lever på. Din hudtype er afgørende for hvordan duftstofferne i parfumen binder sig til din hud, og den er ligeledes afgørende for hvor hurtigt parfumen fordamper. Der findes mellem 100 og 300 duftstoffer i en parfumen, og din hudtype bestemmer hvordan de binder sig og dermed hvordan de dufter. Hvis du har tør hud vil du eksempelvis opleve af parfumen fordamper hurtigere end på en person, som har fedtet hud. Dermed dufter parfumen også anerledes.

 

Duften skal sidde i længere tid

Ud over at de enkelte parfumer dufter forskelligt på mennesker, ændrer duften sig også over tid. Når du prøver en parfume på, er det derfor vigtigt, at du lader duften sidde i et stykke tid, hvis du vil have det fulde udbytte af duften.

Når en klassisk parfume bliver fremstillet, bliver tre lag af dufte – også kaldet duftnoter – kombineret. Duftnoterne som du finder i de tre lag, findes i forskellige former. Nogle duftnoter bliver nemlig fremstillet kunstigt, mens andre dufte er naturlige og bliver udtrukket af frugter og blomster. Er du følsom overfor parfume, skal du være opmærksom på, at det er de naturlige duftnoter, der er mest allergifremkaldende.

De tre lag af duftnoter, har forskellige funktioner. Det første lag – topnoten – består af de lette duftnoter, og disse dufte fordamper derfor hurtigt, og kan kun duftes i 10 min. Netop derfor skal du ikke købe en parfume, som du lige har sprøjtet på. Den første duft der møder dig, holder nemlig kun de første 10 min. Middelnoterne, som du finder i lag to, kaldes også for duftens hjerte. Denne duft holder i op til en time, alt efter hvilken hudtype du har. Det sidste lag – basisnoten – kaldes for duftens krop, da det er denne del af duften som varer længst. Disse duftnoter kan holde op til et døgn. Hvis du derfor vil være helt sikker på, hvordan parfumen dufter, bør du lade duften sidde en times tid, så du kan få fornøjelsen af alle duftlagene.   

 

Mild, krydret eller sød?

Det er vigtigt at du får prøvet flere forskellige parfumer, når du skal finde den rette duft. De enkelte parfumer er nemlig meget forskellige, og ofte er de enkelte dufte forbeholdt bestemte typer. Er du eksempelvis frisk og sporty, vil en stærk og krydret parfume ikke være at foretrække til hverdagen. Gå derimod efter en let og mild duft, som komplimenterer din personlighed. Er du en rigtig kontormus, kan du derimod sagtens gå efter de lidt tungere dufte, da de passer bedre ind i disse rammer. Når du prøver de forskellige parfumer, skal du tænke på hvad duften symboliserer. De milde dufte viser, at du ikke ønsker at dufte voldsomt af parfume. De milde dufte er derfor mere naturlige, og får dig til at fremstå frisk og letsindet. De krydrede parfumer er derimod mere fremtrædende, og du ønsker at folk skal bemærke duften, hvis du vælger en sådan parfume. Ofte vil en krydret parfume klæde de fleste til et aftenarrangement eller en fest.

Det vigtigste er selvfølgelig at du er vild med duften. Prøv dig frem, og spørg gerne i butikken efter hjælp. Køb ikke blot de parfumer, som er blevet omtalt i magasinerne, men duft dig i stedet frem til, hvilken parfume, som er den rette for dig. 

Baggrund

Mit navn er Emil Blücher, og jeg har længe siddet som tekstforfatter.

Jeg skriver primært om parfg længe har haft en interesse for parfumens sammening, fordele og bivirkninger. 

Tags: Parfume, dufte, parfumeallergi, duftnoter

Referer denne artikel:

APA style: Emil Blücher (06 Aug 2013). På jagt efter den perfekte parfume fra Samling af fag-artikler. Fundet 08 Jan 2020, på http://www.fag-artikler.dk/artikel/paa-jagt-efter-den-perfekte-parfume-791/

Harvard style: Emil Blücher (2013) På jagt efter den perfekte parfume [online] Tilgængelig via: http://www.fag-artikler.dk/artikel/paa-jagt-efter-den-perfekte-parfume-791/ Accessed 08 Jan 2020

MLA style: Emil Blücher. "På jagt efter den perfekte parfume" Samling af fag-artikler 06 Aug 2013. far-artikler.dk. 08 Jan 2020. < http://www.fag-artikler.dk/artikel/paa-jagt-efter-den-perfekte-parfume-791/>