////

Spis sundt uden at det koster en formue

Tidligere i mit liv arbejde jeg på fuld tid i et supermarked. Hver dag så jeg hvordan folk slæbte den ene forarbejdede fødevare med sig efter den anden. Og når jeg så hvor meget folk købte ind for, var jeg ved at falde bagover. Men hvorfor er det sådan? Og hvad kan gøres anderledes?

Vi har så travlt. Eller har vi?

I Danmark har vi travlt. Forældre har travlt med arbejde, hente og bringe børn, lave mad, smøre madpakker, vaske tøj, og alt hvad der hører til at have en familie. Alle kører hverdagen igennem i samme spor, og ingen kigger sig tilbage eller tænker over om noget kan gøres smartere. 

Først og fremmest er det en god idé at finde sig til rette med en madplan. Den kan blandt andet findes på gratisbudget.net/madplan, hvor du også finder udvidet vejledning til at komme igang med madplanen.

Når man undskylder sig med at man har så travlt, og at det er derfor man køber ind dagligt og altid springer over hvor gærdet er lavest med færdigretter, Knorr saucer og kød der nærmest er færdig tilberedt, så er det fordi man aldrig har taget sig tid til at kigge tilbage og overveje om noget kan gøres smartere.

En madplan hjælper dig til at strukturere ugen. Én dag om ugen, det kan eksempelvis være lørdag, sætter du dig ned med familien eller dig selv og skriver op hvad i skal spise i løbet af ugen. Så har du allerede taget første skridt. 

Når i har besluttet hvad der skal spises i løbet af ugen, så skal der købes ind. Her er det lynende nemt og hurtigt at skrive op hvad i mangler ud fra de ting i har planlagt at spise i løbet af ugen, og så kan turen gå til supermarkedet - én gang om ugen. 

Nu er alting sat i system, der købes ind til en uge ad gangen, og DU sparer penge.

Hvad er fidusen ved det?

Der er ikke noget trylleri eller hemmeligheder omkring denne fidus - du sparer penge, fordi du kun skal købe ind en gang om ugen, du køber ind med indkøbsseddel og undgår på den måde en masse unødige fejlkøb og fristelser, da du ved præcis hvad du skal købe.

I det lange løb vil du finde ud af at en madplan og en indkøbsseddel kan redde din økonomi og rette op på dine madvaner - så det er bare om at komme igang. De første to uger er måske svære, men så bliver det også kun nemmere og nemmere herefter.

Når du nu laver madplan, så brug den ekstra tid til at lave maden fra bunden

Der er ikke tale om at du skal begynde at kærne dit eget smør eller høste markerne selv, men det er en fantastisk god idé at bruge den ekstra tid til at hygge sig med gode, friske råvarer, i stedet for at købe en masse færdigprodukter. Færdigprodukter er typisk proppet med en masse tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, som både skal få det til at smage nogenlunde ægte, og for at øge holdbarheden. 

Baggrund

Mit navn er Andrea Picelli, og j/for HiSo.dk, hv/r gode råd om sidste nye mode og sundhed. Jeg er 22 år,/;ser HF ved siden af. 

Tags: sundhed, madlavning, dagligvarer

Referer denne artikel:

APA style: Andrea Picelli (29 Jan 2014). Spis sundt uden at det koster en formue fra Samling af fag-artikler. Fundet 08 Jan 2020, på http://www.fag-artikler.dk/artikel/spis-sundt-uden-at-det-koster-en-formue-935/

Harvard style: Andrea Picelli (2014) Spis sundt uden at det koster en formue [online] Tilgængelig via: http://www.fag-artikler.dk/artikel/spis-sundt-uden-at-det-koster-en-formue-935/ Accessed 08 Jan 2020

MLA style: Andrea Picelli. "Spis sundt uden at det koster en formue" Samling af fag-artikler 29 Jan 2014. far-artikler.dk. 08 Jan 2020. < http://www.fag-artikler.dk/artikel/spis-sundt-uden-at-det-koster-en-formue-935/>