Hvordan var det nu det var, dengang man var barn og begyndte at cykle? – et lille tilbageblik til en forsvunden tid for meget længe siden.
De fleste danskere starter ud i en meget tidlig alder på enten en løbecykel eller på en af de meget kendte små trehjulede winther cykler med et fint lille tiplad. Hvor mange af os kan ikke huske tilbage på, hvordan vi kørte vores lille trehjulede cykel hen til sandkasse, fyldte ladet på cyklen op med sand for herefter at køre hen og læsse det hele af (til mor og fars store glæde….) midt på de ellers så fine og velfejede fliser.
Lidt senere i livet fik de fleste af os en fin lille børne cykel med støttehjul på, som vi i første omgang cyklede stille og roligt og meget stolte rundt på. Efter lidt tid blev de fleste af os meget modige og det gik over stok og sten, helst med en legekammerat – naturligvis også på cykel – ved siden og så blev der kørt om kap.
Efter nogen tid kom dagen kom dagen hvor støttehjulene skulle af cyklen og hvor enten mor eller far (eller sommetider begge på skift, mens den anden fik vejret) skulle løbe bagved vores cykel med en stang sat fast på en mere eller mindre interimistisk måde, som sjældent holdt alligevel.
Gennem barndommen fik man skiftet sin cykel ud efterhånden som benene blev for lange eller var det cykel der blev for lille? Efterhånden som man blev ældre, så brød man ikke mere ud i vild jubel over en ny cykel, bare fordi den have en flot lyserød eller lyseblå farve – nej nu skulle den være en BMX, mountainbike, citybike eller en racercykel for at kunne tilfredsstille os. Og man begyndte også at kigge efter andre ting end at cyklen var rød eller blå. Nu skulle den lige pludselig have et bestemt mærke, have gear, være med eller uden bagagebærer, skærme og mange andre detaljer.