////

Gør en forskel - Giv en ged

Folkekirkens Nødhjælp har igen i år iværksat tiltag med gavekort til velgørende julegaver. Den nok mest kendte julegave er ”Giv en ged”, som i al sin enkelthed går ud på at købe et gavekort, som foræres til modtageren af julegaven. Dette køb udløser, at en hud-ged vil blive givet til en fattig familie på landet. Her vil det primært være kvinden i familien, som står for geden, der kan bidrage med både mælk og gødning jævnligt. Endvidere giver geden mulighed for at forsyne familien med gedekid, som kan sælges på lokale markeder. Og kommer familien ind i en periode, hvor tiden er ekstra hård, kan geden slagtes og der vil være mad til mange dage for den fattige familie.

Således er dette julegaveforslag fra Folkekirkens Nødhjælp baseret på langsigtet nødhjælp til de udsatte i andre dele af verden. Ud over geden vil den pågældende familie modtage medicin og vaccinationer til geden samt et kursus i gedehold. Derudover vil familien jævnligt få besøg af en landbrugsekspert. Således er der også sikkerhed for den dyrevelfærdsmæssige side af sagen. Foruden en ged som julegave foreslår Folkekirkens Nødhjælp blandt andet ænder, kaniner, høns med mere.

Folkekirkens Nødhjælp gør ydermere en anden form for velgørenhed tilgængelig for danskerne.  Sovjetunionens sammenbrud i starten af 90’erne går specielt ud over pensionisterne i Kirgisistan. Økonomiske problemer og ensomhed er problematiske faktorer for borgerne. En julegave til en kirgisisk pensionist indebærer et strikketøj, garn og øvrige materialer til håndarbejde foruden muligheden for såvel socialt samvær med andre ligesindede samt en adgang til en socialrådgivertjeneste. Julegaven giver de kirgisiske pensionister mulighed for at mødes i selvhjælpsgrupper og her igennem skabe sig et socialt netværk til bekæmpelse af ensomheden. Desuden får borgerne en chance for økonomisk indtægt i form af salg af håndarbejdede produkter. Mulighederne er mange, hvis man ønsker gøre en forskel for udsatte mennesker i andre dele af verden.

Baggrund

///

Tags: nødhjælp, julegaven 2013, julehjælp

Referer denne artikel:

APA style: camyll (12 Dec 2013). Gør en forskel - Giv en ged fra Samling af fag-artikler. Fundet 08 Jan 2020, på http://www.fag-artikler.dk/artikel/goer-en-forskel-giv-en-ged-895/

Harvard style: camyll (2013) Gør en forskel - Giv en ged [online] Tilgængelig via: http://www.fag-artikler.dk/artikel/goer-en-forskel-giv-en-ged-895/ Accessed 08 Jan 2020

MLA style: camyll. "Gør en forskel - Giv en ged" Samling af fag-artikler 12 Dec 2013. far-artikler.dk. 08 Jan 2020. < http://www.fag-artikler.dk/artikel/goer-en-forskel-giv-en-ged-895/>