Der er nogle seværdigheder i verden, man bare skal have set. Det skæve tårn i Pisa er en af dem, og med de mange billige flybilletter til den hyggelige norditalienske by, er der ingen undskyldning for endnu ikke at have krydset dette særegne kuriosum af på sin liste over ”Ting, jeg skal opleve, før det er for sent”.
Og risikoen for, at det faktisk kan gå hen og blive for sent, er desværre til stede. Det skæve tårn er nemlig skævt, fordi jordforholdene omkring fundamentet er så ustabile, at tårnet langsomt synker længere og længere ned i jorden. Og det gør det stadigvæk, cirka 1-2 mm om året. Eksperter har igennem årene kommet med mange bud på, hvordan bygningsværket kan reddes, bl.a. en komplet nedrivning og genopbygning sten for sten. Så galt er det dog ikke gået endnu, og efter nogle stabiliserende forbedringer i de seneste år, er det igen blevet tilladt for turisterne at gå op ad de 294 spiraltrin inde i klokketårnet. Og det er der rigtig mange, der gør. Tårnet er et af de mest populære udflugtsmål i Italien.
Man forstår udmærket hvorfor, når man står på Piazza dei Miracoli (med den meget passende oversættelse: Miraklernes Plads) og læner hovedet til siden. Det er ikke bare noget, man siger. Det er også noget, man ser med det blotte øje. I sine første år skød det 60 meter op i den italienske himmel. I dag er tårnet 56,67 på den højeste side og kun 55,86 på den laveste. Opførelsen af tårnet blev påbegyndt i 1173 og løb hurtigt ind i de samme problemer, som det lider under i dag. Allerede i 1178, da arbejderne nåede til den tredje etage, kunne man se, at det nedsynkende fundament fik tårnet til at læne faretruende til siden. Arkitekterne forsøgte at kompensere ved at lave nogle etager kortere på den ene side, men lige meget hjalp det. 800 år senere stod det klart, at tårnet ikke bare læner til siden, men faktisk er ved at falde. Problemerne betød, at tårnet først stod færdigt i slutningen af 1300-tallet.
Tårnet, som egentlig er et klokketårn, er en af fire bygninger, der udgør Pisas katedral. De andre er selve kirken, kirkegården og dåbskapelet, hvor Galileo blev døbt. Både kirken og dåbskapelet synker også i den bløde jord, og der er ligeledes flere andre bygningsværker i Pisa, der står skævt, bl.a. klokketårnene til St. Michele dei Scalzi og St. Nicola.
Der hersker nogen usikkerhed omkring, hvem der egentlig stod bag arkitekturen og på hvilke tidspunkter i det lange bygningsforløb, men man tildeler som regel æren til Bonanno Pisano, Gherardo di Gherardo, Giovanni Pisano og Giovanni di Simone. For på trods af sin skævhed er tårnet stadig en bemærkelsesværdig konstruktion fra Europas middelalder og et flot eksempel på den romanske stil, som italienerne er stolte af. Skævt eller ej.